Hun var blomsterpige for dronningen for 50 år siden: Nu er hun blomsterpige igen
For 50 år siden ventede blomsterpigen Birgitte Finnemann Bruun i spænding på at overrække dronning Margrethe blomster i forbindelse med Hørsholm Kirkes 150-års jubilæum.
Den lille blomsterpige gik dengang i børnehave bag ved kirken, og hun blev udvalgt til at være en af de heldige børn, der fik lov til at overrække majestæten den flotte buket.
Det er en oplevelse, som Birgitte Finnemann Bruun i dag stadig mindes med stor glæde.
Men nu, hele 50 år efter, står Birgitte Finnemann Bruun klar igen til at overrække dronning Margrethe en ny buket blomster ved Hørsholm Kirke.
Hørsholm Kirke har nemlig spurgt om Birgitte Finnemann Bruun ville overrække en ny buket blomster – præcis 50 år efter, at hun gjorde det sidst – og der var svaret et prompte ja.
Birgitte Finnemann Bruun, der i dag bor tæt på Hørsholm Kirke, fik med et stort smil overrakt buketten til dronningen, da Hørsholm Kirke i dag afholdte festgudstjeneste i anledning af kirkens 200-års jubilæum.
Du kan se alle billederne af Birgitte Finnemann Bruun som blomsterpige i galleriet øverst i artiklen.