Hov, hvor blev den af? Kong Frederik mangler orden efter tøjskifte
Der var smil og højt humør, da kong Frederik og dronning Mary i formiddags indledte deres tiltrædelsesbesøg i Tyskland.
Her blev de taget imod af Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og hans hustru Elke Büdenbender i deres residens Schloss Bellevue.
Efterfølgende stod den på en rundvisning i Forbundsdagen for kongeparret, hvorefter de klokken 15.00 ankom til fejringen af det nordiske ambassadeanlægs 25-års jubilæum.
Undervejs i det travle program har kong Frederik dog haft tid til et tøjskifte.
For da dagen startede, var han således iført et brunt slips med blå/hvide stjerner på, som man kan se på billedet herunder.
Men da kongen sammen med dronning Mary ankom til 25-års jubilæet, var han iført et blåt slips.
Hvor er ordenen?
Og selvom det kan lyde harmløst at skifte slipset, så kunne noget tyde på, at kongen har glemt noget i forbifarten.
For mens både kronprinsesse Victoria, prins Daniel, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit var iført den særlige tyske fortjenstorden storkorset, glimrede den ved sit fravær på kong Frederiks jakke.
Tidligere på dagen kunne man ellers tydeligt spotte den på hans jakke, men efter tøjskiftet var den fornemme orden pludselig væk.
Det bliver interessant at følge, om kong Frederik finder ordenen frem til den store officielle middag i aften.