Højt humør fra morgenstunden: Se billederne fra kong Frederiks kongejagt
Kl. 8.30 stod de morgenfriske deltagere klar til at tage hul på sæsonens første kongejagt.
Tirsdag afholder kong Frederik nemlig kongejagt i Gludsted Plantage, som ligger 13 km sydvest for Silkeborg.
Kongejagterne er kongehusets officielle jagter, som finder sted i jagtsæsonen fra den 1. oktober til midten af januar i de danske statsskove.
Ved dagens jagt i Gludsted Plantage deltog bl.a. en lang række repræsentanter fra regionen, kommunen og erhvervslivet.
Se gæstelisten i artiklen herunder:
Jagten startede som altid med en parole og en fælles orientering om den forestående jagt, hvor deltagerne også havde mulighed for at hilse på hinanden, inden jagten gik i gang.
Se billederne af kong Frederik og hans gæster til kongejagten i galleriet øverst i artiklen.