2. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Her fortsætter dronning Margrethe sin danske sommerferie - og hun er i godt selskab

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
For dronning Margrethe var det vigtigt at afbryde sommerferien i Sønderjylland for at komme til København, hvor udvalgte gæster skulle i audiens. Nu fortsætter Majestæten ferien herhjemme, inden turen går til udlandet.

Dronning Margrethe var mandag i København i anledning af, at hun fik særligt udvalgte personer i audiens på Christiansborg Slot.

Dermed afbrød dronningen for en kort bemærkning sit sommerophold på Graasten Slot.

Dronning Margrethe hygger sig sammen med sin søster

Nu er dronning Margrethe tilbage I Sønderjylland på Graasten Slot, hvor dronningen har haft sommerresidens siden den 18. juli.

Her er Margrethe i godt selskab med sin søster prinsesse Benedikte, der om en lille uges tid skal på officiel opgave i Gråsten, når der skal overrækkes legater fra I.P. Nielsen Fonden den 8. august.

Prinsesse Benedikte og dronning Margrethe
Prinsesse Benedikte og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul

Ifølge planen bliver dronningen i Gråsten, til hun skal til Frankrig, hvor et skønt ophold på Chateau de Cayx venter.

Mens Majestæten er i Frankrig, er kronprinsen regent.

Læs mere om: