24. sep. 2024
Af Pelle Rigtrup

Her er forklaringen: Derfor står der K og J nederst på tronskiftemønten

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Da billeder af tronskiftemønten i dag blev offentliggjort, undrede en del sig over bogstaverne K og J nederst på mønten.

Kong Frederik modtog i dag tronskiftemønten, der med et portræt af kongen på den ene side og dronning Margrethe på den anden symboliserer tronskiftet.

I den forbindelse delte det danske kongehus nyheden på Instagram - men hurtigt blev der i kommentarsporet stillet det samme spørgsmål.

For som man kan se på billedet herunder, optræder bogstaverne K og J nederst på siden med kong Frederik.

Tronskiftemønten med et portræt af kong Frederik på den ene side og dronning Margrethe på den anden.
Tronskiftemønten med et portræt af kong Frederik på den ene side og dronning Margrethe på den anden.
Foto: Nationalbanken

Men hvad er historien bag de to bogstaver?

BILLED-BLADET har været i kontakt med Nationalbanken, der oplyser, at bogstaverne tilhører dem, der har lavet mønten. Det er gammel tradition, at de har mulighed for at sætte deres præg på mønten.

I dette tilfælde står J for Jeanette Skov Jensen, der er Nationalbankens designchef, der har designet mønten.

K'et står for Kaas, og tilhører Nationalbankens hovedkasserer Niels Kaas.

Både Jeanette Skov Jensen og Niels Kaas var da også med, da kong Frederik i dag modtog mønten.

Nationalbankens designchef Jeanette Skov Jensen, Nationalbankens hovedkasserer Niels Kaas, kong Frederik og Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.
Nationalbankens designchef Jeanette Skov Jensen, Nationalbankens hovedkasserer Niels Kaas, kong Frederik og Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.
Foto: Kongehuset

Den særlige mønt er produceret som en 20-kronemønt og bliver sendt i cirkulation i begyndelsen af november.

Læs mere om: