Hele familien støttede op om prinsesse Josephines skuespiller-debut – men hvor var Frederik?
Lørdag ankom kronprinsesse Mary til Tivoli med tre af sine fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella og prins Vincent, for at se premieren på Eventyrteatrets forestilling ”Peter Pan”.
Senere er det kommet frem, at der var en særlig årsag til, at prinsesse Josephine ikke stod blandt sine søskende, da familien stillede op til foto foran Glassalen – hun stod nemlig klar på scenen.
HER & NU erfarer, at 12-årige prinsesse Josephine den senere tid har gået på Eventyrteatrets Dramaskole i Søborg, og lørdag fik hun sin skuespillerdebut.
Det gjorde hun i rollen som en af populuserne, som bor med Peter Pan, De Glemte Børn og Havfruerne på Ønskeøen.
Det er efterhånden blevet en tradition, at en eller flere af kronprinsparrets børn hvert år er i salen, når Eventyrteatret har premiere, men denne gang var altså ekstra særlig.
Og naturligvis sad mor og søskende klar i salen for at se Josephine debutere som skuespiller.
Men hvor var far Frederik?
I ugens løb deltog kronprinsen i sejlstævnet Les Voiles de Saint-Tropez. Og han var fortsat i Saint-Tropez, da Josephine gik på scenen.