Har den kongelige familie stemmeret?
Kære kongelige brevkasse
Har kongehusets medlemmer stemmeret?
Venlig hilsen Torben
Kære Torben
Valgret har alle myndige personer, der på valgdagen har dansk indfødsret og fast bopæl i riget, og som ikke er under værgemål. Det gælder også majestæten og hendes familie. Kongehusets medlemmer udnytter dog ikke deres stemmeret. Det er der ikke tradition for, hvilket må siges at være fornuftigt, sådan som vores monarki er indrettet. Den kongelige familie står derfor ikke på valglisterne og modtager ikke valgkort.
Mange hilsner
Jon Bloch Skipper
Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.
Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.
Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).
Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".