Han troede ikke, hun var der: Pludselig dukkede dronning Mary op
Lyt til ”Har du set?” på Spotify, i Apples podcast-app eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.
OL i Paris er i fuld gang, og den franske hovedstad vrimler med kongelige fra hele verden. Især det danske kongehus holder BILLED-BLADETs journalist Ulrik Ulriksen et skarpt øje med.
Da Ulrik Ulriksen var til dressur forleden, havde han dog ikke forventet at se dronning Mary, men efter en samtale med prinsesse Nathalie på ridestadion i Versailles, blev det klart for ham, at der var en chance for at støde på dronningen.
- Jeg spurgte prinsesse Nathalie, om der var andre kongelige, som måske kom forbi, og så siger hun, at dronning Mary allerede er her med to veninder, fortæller Ulrik Ulriksen.
Hvordan det endte, kan du høre meget mere om i ugens afsnit af "Har du set?":
Udover det tilfældige møde med dronning Mary vender vi også sommerens store nyheder og TV 2's nye søndagsserie "Graverne" i ugens afsnit.