Grev Nikolai og Benedikte til modeuge: De her verdensstjerner gjorde dem selskab
Milano har de seneste dage været epicenter for lækkert tøj, kendte mennesker og nye modetendenser.
Designere har præsenteret deres bud på herremoden for sommeren 2025, og det var der rigtig mange, der gerne ville overvære.
Da den italienske designer Georgio Armani fremviste sin nye kollektion, var der også et par danskere på gæstelisten.
Grev Nikolai, der selv er en rutineret model, og kæresten Benedikte Thoustrup stillede op til fotografering, inden showets start.
Mens grev Nikolai bar et klassisk jakkesæt, var Benedikte iklædt et lidt mere vovet look. Skinnende bukser og matchende jakke udgjorde hendes outfit, mens hun toppede det med en koboltblå taske og smalle solbriller.
Det danske par var dog ikke de eneste kendte ansigter til showet. Også Hollywood-stjernen Russel Crowe ville se den italienske modeskabers nye påfund. Skuespilleren Matt Boomer kunne også spottes blandt publikum. Se selv her.