Grev Nikolai hylder sin farmor: De rørende billeder siger det hele
For 12 dage siden sendte dronning Margrethe en chokbølge gennem Danmark, da hun i sin nytårstale fortalte, at hun vil abdicere som dronning den 14. januar 2024.
Efter dronningens chokerende nyhed har folk fra nær og fjern reageret med stor støtte og rosende ord til dronningen, der har siddet på tronen i 52 år.
Der har dog været tavshed fra grev Nikolai, der har opholdt sig i Sydney henover nytåret - og her har han delt flere billeder, hvor han ikke har kommenteret på sin farmors abdicering.
Men nu har grev Nikolai taget bladet for munden.
Han har nemlig delt en række billeder af sin kære farmor og farfar, hvor de holder ham som spæd.
De første to billeder som grev Nikolai har delt er fra dronningens 60-års fødselsdag. Billedet er taget fra balkonen på Amalienborg, hvor dronning Margrethe stolt holder sit lille barnebarn, der blot er otte måneder gammelt.
Det tredje og sidste billede, som grev Nikolai har delt, er fra dronningens 73-års fødselsdag, hvor den unge dreng vinker til de mange fremmødte, der stod klar ved slotspladsen ved Amalienborg.
Til billederne har grev Nikolai valgt at holde sig kortfattet - de rørende billeder taler nemlig for sig selv.
- Sweet memories, skriver grev Nikolai i opslaget til sine mere end 95.000 følgere.