3. apr. 2010
Af af Annelise Weimann
Gravid prinsesse Nathalie deltog i World Cup-finalen
prinsesse Nathalie og Alexander Johannsmann
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Selvom prinsesse Nathalie er i femte måned fik hun en flot 6. plads ved World Cup i Holland.
Det var tydeligt at se, at prinsesse Nathalie er gravid i 5. måned, da hun i sidste uge deltog i World Cup-finalen i dressur i Holland. Maven strittede ud under den sorte ridejakke, men Nathalie bærer sin graviditet flot og red en fin finale. Tilsyneladende er hun ikke besværet af sin graviditet, og hun endte på en fornem 6. plads.
Prinsesse Nathalie red på hesten Digby, og det var et flot og solidt ridt af teknisk god sværhedsgrad, vurderede eksperterne.
Finalen er den sidste store sportsbegivenhed, prinsesse Nathalie deltager i, inden hun skal føde til juli. Men efter fødslen skal hun hurtigt op på hesten igen, for det er Nathalies helt store drøm at kvalificere sig til VM i Kentucky i USA til september.