Glitrende succes! Dronning Mary, prinsesse Marie og prinsesse Catherine tager pusten fra alle i vild pailletdrøm

Der kan ikke være nogen tvivl om, at der især er én bestemt kjolemodel, der forbinder dronning Mary, prinsesse Marie og britiske prinsesse Catherine.
Således strålede og funklede dronning Mary ved aftenselskabet fredag aften på Christiansborg i en magisk pailletkjole med smal talje og markerede skuldre af britiske Jenny Packham, som også prinsesse Marie og prinsesse Catherine tidligere har fejret i.
Båret flere gange
Prinsesse Catherines viste sig som den første i en skovgrøn model af kjolen i 2019 under et officielt besøg i Pakistan, derefter igen i 2021 ved Royal Variety Performance og senest en rosa udgave i 2023 ved kronprins Hussein og kronprinsesse Rajwas bryllup i Jordan.




Dronning Mary funklede første gang i den i 2022 i en rosa udgave på et officielt portræt delt af kongehuset, og så igen ved fredagens aftenselskab på Christiansborg.




Prinsesse Marie bar den flotte grønne version ved statsbanketten på Christiansborg Slot i december sidste år.

