23. sep. 2024
Af Pelle Rigtrup

Glæden er ikke til at tage fejl af: Prins Vincent jubler over personlig gave

Prins Vincent.
Prins Vincent.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Da kong Frederik og dronning Mary besøgte Grønland sammen med prins Vincent og prinsesse Josephine, fik familien en særlig gave, der vakte stor glæde hos især Vincent.

Kong Frederik og dronning Mary var tidligere på året i Grønland sammen med deres to yngste børn, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Det var første gang, at de besøgte Grønland som kongepar - og undervejs fik de mange store oplevelser.

På programmet var blandt andet et besøg i Hundebyen i Sisimiut, hvor kong Frederik havde taget sin yngste søn, prins Vincent, med.

Prins Vincent og kong Frederik i Hundebyen i Sisimiut i Grønland.
Prins Vincent og kong Frederik i Hundebyen i Sisimiut i Grønland.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Og her opstod en sød situation.

I programmet "Frederik X - Konge af Grønland", der kan ses på DRTV, får kong Frederik og prins Vincent på deres besøg en gave i form af nogle hundeseler, der er fremstillet i Grønland.

Kong Frederik og prins Vincent i Grønland.
Kong Frederik og prins Vincent i Grønland.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Og gaven vækker stor begejstring hos prinsen, der smiler stort og begejstret siger, at den skal Coco have på.

Familien har to border collier ved navn Coco og Grace, og når man ser klippet, er der ingen tvivl om, at prins Vincent glæder sig til at give hundene gaven.

Læs mere om: