Gallataffel på Christiansborg: Her er menuen
Der er både spændende og overraskende retter på den menu, som dronning Margrethe har valgt at byde det belgiske kongepar på til tirsdagens gallamiddag.
Her er menuen
De mange festklædte gæster til aftenens gallataffel på Christiansborg Slot kunne sætte sig til bords og nyde denne udsøgte menu:
- Rokkevinge-roulade med ramsløg
- Oksemørbrad en croute med pommes soufflées, saltbagt selleri og sauce bordelaise
- Svampetærte
- Kumquatfromage
Hertil serveres to af prins Henriks vine: hvidvinen La Cigaralle du Prince 2013, som laves på Chardonnay, og rødvinen Château de Cayx 1993 Magnum, lavet på 85 % Malbec, 10 % Merlot og 5 % Tannat-druer.
Til desserten serveres champagne.
Musik til middagen
Under middagen kunne gæsterne blandt andet nyde Carl Nielsens musik til operaen "Saul og David", en vals og en galop af H.C. Lumbye samt dronning Margrethe d. II's Parademarch, altsammen spillet af Den Kongelige Livgarde.
SE VIDEO: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankom med stil til gallataffel
Også Københavns Drengekor underholdt.
Glæd til til BILLED-BLADET på torsdag med masser af billeder fra det dejlige statsbesøg.