Frederik jubler over fantastisk finale
Den allersidste danske atlet, som var i aktion ved De Paralympiske Lege, taekwondokæmperen Lisa Kjær Gjessing, sørgede for en fornem finale på Legene.
Frederik jubler over guld
Gjessing leverede varen og vandt guld.
Dermed bragte hun den samlede danske høst op på fem medaljer.
Tre guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronze.
Frederik roser alle atleter
Via kongehusets Instagram-profil hylder kronprins Frederik guldvinderen Gjessing.
- Guld til Danmark ved De Paralympiske Lege i Tokyo. Kæmpe tillykke til Lisa Kjær Gjessing med den flotte guldmedalje i taekwondo. Det betyder, at Danmark har fået fem medaljer ved PL. Super flot gået af alle atleter - det har været en fornøjelse at følge jer hjemmefra, lyder det fra kronprins Frederik, som mødte Lisa Kjær Gjessing inden De Paralympiske Lege, da hun blev præsenteret som en af vores fanebærere.