Følelsesladet dag på kasernen: Dronning Margrethe ramte unge Jonathan lige i hjertet
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det er altid en stor glæde for dronning Margrethe at overvære parade ved Den Kongelige Livgarde og overrække ”Dronningens Ur”, og da Majestæten besøgte Livgardens Kaserne midt i København nær Amalienborg var hun da også i sit es.
Dronningen smilede til de mange gardere, der stod ret foran hende på kasernen, og derefter holdt hun tale og takkede for deres indsats.
Dronning Margrethe fik Jonathan til at bukke dybt
Dronningen holdt desuden tale for en helt særlig garder – Jonathan Mazanti Andersen.
Efter en tjenesteperiode i Livgarden udpeger vagtkompagniet periodens bedste garder.
Ved paraden overrakte dronningen et ur til garderen, og i år gik det fornemme ur altså til Jonathan Mazanti Andersen, der bukkede dybt for Majestæten, da han blev hædret for at have været en god kammerat og en dygtig soldat.
Stor dag for den bedste garder
Jonathan fortalte efter ceremonien, at det var stort at stå foran dronningen, og han kunne naturligvis ikke lægge skjul på, at han var rørt over både dronningens tilstedeværelse og af den nærmeste families støtte på dagen – og naturligvis var han også glad for, at soldaterkammeraterne havde valgt ham til årets garder.