9. sep. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Flot i pink på solskinsdag i Næstved: Dronning Margrethe i hovedrollen til stor fanefest

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Lars Horn
For dronning Margrethe var det en stor glæde at være i Næstved i en festlig anledning. Dronningen var i sit elegante pink sæt i Næstved.

Beredskabsstyrelsen Sjælland fik på en solskinsfredag overrakt sin første kongeligt indviede fane af dronning Margrethe.

Enheden i Næstved er den anden i rækken af Beredskabsstyrelsens fem operative afdelinger, der i denne tid får tildelt kongeligt indviede faner – noget som altid er en stor og festlig begivenhed.

Dronning Margrethe holdt tale og tog hammer

Ved faneindvielsen holdt dronningen en kort tale og slog traditionen tro et symbolsk søm i fanen.

Herefter blev fanen overrakt til Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Faneindvielser er en gammel skik, hvor der traditionen tro bliver slået tre ceremonielle søm i fanen; ét for dronningen, ét for fædrelandet og ét for modtageren af fanen.
Beredskabsstyrelsens Sjællands nye fane er et symbol på holdånd i enheden og tages i brug ved højtideligheder i Forsvaret.

Læs mere om: