Flere jakker og håndledsvarmere: Sådan holder dronning Mary varmen i Grønland
Der er et stykke vej temperaturmæssigt fra dansk til grønlandsk midsommer, og derfor har dronning Mary pakket sit luneste friluftsoutfit forud for besøget i Grønland.
Dronning Mary holder meget af at være ude i naturen og er derfor klar over, at den bedste påklædning er lagvis - herunder både et lunt og et vindtæt lag.
Da hun sammen med kong Frederik og de yngste børn prins Vincent og prinsesse Josephine søndag besøgte Arktisk Station ved Qeqertarsuaq, havde hun netop sørget for flere forskellige typer tøj.
Hue, håndledsvarmere og flere jakker udgjorde sammen med praktiske bukser og varme støvler dronning Marys smarte outfit denne formidddag.
Ifølge Royal Fashion Police er de to jakker fra henholdsvis Härkila og Patagonia.
De fikse læderstøvler fra Penelope Chilvers har en smart frynsedetalje, og dronning Mary har tidligere på året brugt dem på en officiel opgave i Dyrehaven nord for København.
Prikken over i'et er dronning Marys mokkafarvede håndledsvarmere, hvis stjernemønster minder om signaturstriktrøjen fra færøske Guðrun & Guðrun.
Se billederne af dronning Marys smarte sæt i galleriet øverst i artiklen.