14. okt. 2023
Af Christinna Braun, Marianne Singer

Fantastisk nyhed: Helt særlig gæst med nær forbindelse til Mary og Christian er ankommet før gallafest

Kronprinsesse Mary og prins Christian.
Kronprinsesse Mary og prins Christian.
Foto: Hanne Juul
Prins Christian fylder 18 år den 15. oktober.

Venner og familie fra ind- og udland er begyndt at ankomme til København, hvor de er klar til at fejre prins Christians 18-års fødselsdag søndag den 15. oktober.

Fødselsdagen bliver bl.a. fejret ved et stort gallataffel på Christiansborg Slot, hvor dronning Margrethe er vært.

Her er kongelige fra ind- og udland, repræsentanter fra et udvalg af landets ungdomsorganisationer, flere unge som har markeret sig inden for sportens, kunstens og kulturens verden samt omkring 200 unge fra Rigsfællesskabet inviteret med.

Kronprinsesse Marys ungdomsven

En af de familievenner, der er ankommet til København for at fejre prins Christian, er kronprinsesse Marys ungdomsven Hamish Campbell. De to lærte hinanden at kende på universitetet på Tasmanien, hvor Hamish studerede økonomi, mens kronprinsesse Mary læste jura.

De to er så gode venner, at Hamish Campbell også blev udvalgt som én af prins Christians otte faddere ved dåben i 2006, og ligesom han naturligvis også var med til kronprinsparrets bryllup den 14. maj 2004.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-14/bb-04629.jpg
Ved prins Christians dåb i 2006. Her ses to af Christians faddere: Kronprinsens gode ven Jeppe Handwerk og kronprinsessens gode ven Hamish Campbell.
Foto: Hanne Juul

Hamish Campbell bor til daglig i Sydney, men han har altså rejst den lange vej til København for at fejre prins Christian.

BILLED-BLADET mødte Hamish Campbell tæt ved kronprinsparrets Palæ på Amalienborg, Frederik VIII’s Palæ. Hamish, der er et par år ældre end kronprinsessen, havde nydt lørdagen i de københavnske gader.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-14/20220701_lhl0704.jpg.jpg
Hamish Campbell var i Danmark, da Tour de France startede i København i 2022. Her ses han med kronprinsesse Mary.
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: