Familien fejrede dronning Margrethe
Dronning Margrethe havde hele familien omkring sig, da hun mandag den 16. april fejrede sin 78-års fødselsdag på Amalienborg.
Kun kronprins Frederik manglede på balkonen, da dronningen kl. 12 lod sig hylde af de mange fremmødte nede på slotspladsen.
Kronprins Frederik var desværre forhindret i at fejre sin mors fødselsdag, idet han i weekenden rejste til Grønland.
Dronningen i godt selskab
Dronningen manglede dog langt fra selskab.
Prins Joachim og prinsesse Marie deltog sammen med deres børneflok - prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.
Kronprinsesse Mary var naturligvis også med til fejringen på balkonen sammen med prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Husk, at du i Billed-Bladet på torsdag kan nyde alle de dejlige billeder fra dronningens fødselsdag.