Èt altoverskyggende tema var centralt i dronning Margrethes nytårstale
Dronning Margrethe kom traditionen tro ind på mange vigtige emner i løbet af sin nytårstale den 31. december 2022, og allerede fra talens begyndelse viste majestæten, hvad der særligt fylder i vores bevisthed.
Det helt store og centrale emne i dronning Margrethes nytårstale var krigen i Europa og især de frygtelige tilstande i Ukraine efter Ruslands invasion.
Dronning Margrethes ord om Ukraine var stærke og alvorlige:
"Den 24. februar blev Ukraine overfaldet. Det er oprørende at være vidne til det ukrainske folks lidelser. Heltemodigt kæmper de for deres frihed, det gør et stærkt indtryk på os alle".
De mange ukrainerne, som er kommet til Danmark, blev også nævnt med stor kærlighed af dronningen.
"Mange ukrainere er kommet til Danmark efter krigsudbruddet, og danskerne har taget godt imod dem. Mange har åbnet deres hjem, arbejdsplads, fodboldklub – og deres hjerter. Når vi hjælper hinanden, tænder vi lys i mørket. Det er det mindste vi kan gøre", lød det fra majestæten.
Hun fortsatte med alvorlig mine:
"Mange af de flygtende er kvinder og børn. De er naturligvis dybt bekymrede for deres efterladte familiemedlemmer, men på trods af det, har rigtig mange et stærkt ønske om at forsørge sig selv og at skabe så normal en hverdag som muligt for børnene. Alle håber de naturligvis at kunne vende hjem så snart som muligt.
Min første nytårshilsen i aften går til ukrainerne i Danmark og til hele det ukrainske folk. Må denne frygtelige krig få en ende, og må jeres stolte og smukke land blomstre igen."