25. apr. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Er gået i arv: Dronning Mary bærer kostbart smykke, hun har overtaget fra svigermor

Dronning Mary. 
Dronning Mary.
Foto: Jesper Sunesen
Dronning Mary har overtaget et kostbart smykke fra dronning Margrethe.

Kongehuset har offentliggjort de første officielle gallaportrætter af kong Frederik og dronning Mary, og de afslører nyt om dronningen smykkesamling.

Da dronning Mary trådte ud på balkonen den 14. januar bar hun et ordensportræt af dronning Margrethe, som sad i en lille oval ramme med perler.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-25/20240114_JSU1681-%281%29.jpg
Dronning Mary med det gamle ordensportræt den 14. januar.
Foto: Jesper Sunesen

På de nye gallaportrætter er dette smykke nu skiftet ud – ikke blot med et nyt portræt af kong Frederik, men også med en ramme, som dronningen har overtaget.

Smykket har Mary overtaget fra sin svigermor dronning Margrethe, der selv fik det fra sin mor dronning Ingrid.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-25/hmdronningen2024-%282%29.jpg
Dronning Marys nye ordensportræt af kong Frederik.
Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

Den kostbare brillantbesatte ramme er 200 år gammel og blev oprindeligt kreeret til Amélie af Leuchtenberg, som senere blev kejserinde af Brasilien. Kejserinden fik aldrig selv børn og derfor gik den i arv til søsteren dronning Josefina, som senere gav den til sit barnebarn Lovisa, der blev dronning af Danmark.

Traditionen om at bruge rammen til portrætter af regenten stammer faktisk fra dronning Lovisa, der fik indsat et lille portræt af sin mand kong Frederik 8.

Siden da har dronninger og prinsesser i Danmark båret ordensportrætter med den nulevende regent i rammen.

Undtagelsen var faktisk dronning Margrethe, der ikke havde sit eget portræt, men i stedet et af sin far kong Frederik 9.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-25/_HJP1054-%281%29.jpg
Dronning Margrethe med ordensportrættet af kong Frederik 9.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: