
Er allertættest på Mary: Tre særlige personer var med hende i Rom

Dronning Mary var lørdag i Vatikanstaten, hvor hun deltog i Pave Frans’ begravelse.
Med sig havde hun sine allernærmeste medarbejdere.
Til begravelsesceremonien på Peterspladsen i Vatikanstaten fulgtes dronning Mary med sin privatsekretær gennem fire år, Henriette Ellermann-Kingombe.
Det ses bl.a. på det første billede, kongehuset lagde ud fra begravelsen, hvor Henriette Ellermann-Kingombe ses med sort hat bag dronning Mary.
Derudover var også Marys personlige assistent, Anja Camilla Alajdi, og Marys frisør og makeupartist, Kasper Astrup Bang-Bötel, med i Rom.
Anja Camilla Alajdi har på sin Instagramprofil delt en stribe skønne billeder fra turen, som hun kalder ”magisk”.

I rækken af billeder deler hun også et billede af dronning Mary klædt i sort.

Hvor Anja Camilla Alajdi har arbejdet som dronningens stylist og personlige assistent siden tiden omkring kongeparrets forlovelse i 2003, tog Kasper Astrup Bang-Böte overfor rollen som dronningens frisør, efter Søren Hedegaard stoppede i forbindelse med tronskiftet.

