20. maj. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Endnu en gang stjæler prins Vincent billedet: Både far og storebror påpeger det

Kronprins Christian og prins Vincent 
Kronprins Christian og prins Vincent
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix og prins Vincent
Kronprins Christian er helt enig med sin far, hvad angår prins Vincent til Royal Run.

Royal Run er i den grad i gang, og nu har også kronprins Christian gennemført one mile-distancen.

Han løb i Brønderslev, og efter at være kommet i mål efter bare 6 minutter og 41 sekunder, blev kronprins Christian mødt af TV 2’s Petra Nagel.

Hun spurgte blandt andet, om det var kronprinsens far, mor eller ham selv, der har de bedste ben derhjemme.

- Jeg vil nok sige, det er Vincent, hvis jeg skal være helt ærlig. Han spiller rigtig meget fodbold, sagde kronprins Christian om sin 13-årige lillebror.

Nogenlunde samme spørgsmål blev hans far stillet tidligere på dagen, hvor han også vurderede, at prins Vincent var den hurtigste.

I Brønderslev sagde kronprins Christian desuden, at han syntes, one milen gik meget godt, og at han var meget beæret og begejstret over at være i byen.

Læs mere om: