Endelig er det afsløret: Disse kongelige er med til nytårskur og -taffel
Dronning Margrethe afholder mandag den 1. januar nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og Hoffet.
Nytårskur og -taffel 1. januar afholdes traditionen tro i Christian VII's Palæ på Amalienborg klokken 20.00.
Dronning Margrethe i godt selskab
Den kongelige kalender på kongehusets hjemmeside er netop blevet opdateret, og i kalenderen med officielle programpunkter for medlemmer af kongehuset kan man nu se, hvem dronningen er i selskab med fra den kongelige familie.
Dronningen skal til kur og taffel den 1. januar sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt prins Joachim og prinsesse Marie.
Også prinsesse Benedikte vil være til stede i Christian VII's Palæ til nytårshygge på første klasse den 1. januar.
BILLED-BLADET sender naturligvis live fra Amalienborg fra klokken 19.00 mandag den 1. januar.