Efter aflyst rejse: Det skal dronning Margrethe nu
Dronning Margrethe skulle egentlig så småt være i gang med forberede sig til besøget i Grønland, men efter det er blevet udsat på ubestemt tid på grund af stigende coronasmittetal i Grønland, er dronningen nu nødt til at ændre sine sommerplaner.
Fordi Grønlandsrejsen nu ikke bliver til noget i denne omgang, har dronningen pludselig fået to ekstra ugers ferie forærende.
- Jeg regner faktisk helt bestemt med ... hvis det hele flasker sig ... at få nogle dage i Frankrig i sommer, men det hele er sådan lidt løst endnu. Det vil vise sig, hvad det bliver til, lød det fra dronning Margrethe på pressemødet.
Lige nu har dronningen residens på Amalienborg i København. Inden rejsen til Færøerne holdt majestæten sommerferie på Gråsten Slot i Sønderjylland.