Dybt berørt Mary: Vigtigt at tale med børnene om krigen i Ukraine
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprinsesse Mary er her til morgen til vigtigt møde i FN Byen i København.
Mary deltager på kvindernes internationale kampdag i ”Gender diversity roundtable” med UN Women og Boston Consulting Group.
Ved ankomsten til FN Byen kom kronprinsessen med en reaktion på krigen i Ukraine og den humanitære katastrofe, der har ramt landet i Østeuropa
- Det er en mørk tid, sagde kronprinsessen og kaldte desuden situationen i Ukraine ”tragisk”.
Kronprinsesse Mary sender tanker til ukrainerne
Det er første gang, Kronprinsessen udtaler sig om krigen.
- Vi følger udviklingen med stor bekymring. Vores tanker er med det ukrainske folk og de børn og voksne, som frygter for fremtiden, lød det også fra kronprinsessen, inden hun svarede på BILLED-BLADETs spørgsmål om, hvordan hun taler med sine og kronprinsens børn om krigen i Ukraine.
Vigtigt at tale med børnene
- Det er klart, at det er meget vigtigt at tale med sine børn om det, der foregår og svare på de mange spørgsmål, de har. Så godt som man nu kan, sagde kronprinsesse Mary, der samtidig understregede, at det er vigtigt at fremhæve håbet for fremtiden og for det ukrainske folk.