26. jan. 2024
Af Sofie Nymand

Dukker kong Frederik mon op til EM-brag?

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Kaspar Wenstrup
Kong Frederik har en forkærlighed for sport, men får håndboldherrerne kongelig støtte fra tribunen, når EM-braget for alvor går i gang.

Der var kongelig jubel fra tribunen, da Danmark sidste år slog Frankrig i VM-finalen i Stockholm.

Kong Frederik, som da var kronprins, fulgte spændt med, og kvitterede pragtpræstationen med klapsalver, da de danske håndboldherrer kunne kalde sig verdensmestre for tredje gang i streg.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Frederik har en forkærlighed for sport, og de seneste år har han fulgt de danske håndboldhelte tæt.

WM håndbold FinalDe danske håndbolddrenge bankede Frankrig og tog den tredje VM-guldmedalje i træk.Dansk WM-guld fest på hotellet. Kronprins Frederik VM finale i håndbold  Danmark og Frankrig i Tele2 Arena i Stockholm.
Frederik under VM-finalen i 2023, hvor de danske håndboldherrer slog Frankrig.
Foto: Jesper Sunesen

Nu er spørgsmålet så, om håndboldherrerne endnu en gang får opbakning fra deres royale fan, når EM-slutspillet nu for alvor går løs i Lanxess Arena i Köln, eller om det har ændret sig nu, når han er blevet konge.

Fredag spiller håndboldherrerne semifinale mod værtsnationen Tyskland, og hvis de vinder, så venter der en finale mod Sverige eller Frankrig på søndag.

Men hvorvidt kong Frederik sidder klar til kampen fredag eller om han dukker op til EM-braget søndag, hvis Danmark spiller sig hele vejen til finalen, vil tiden vise.

Kongehuset vil til BILLED-BLADET hverken af- eller bekræfte, om kong Frederik rejser til Tyskland for at følge håndboldherrerne, ligesom de ikke kommenterer på, hvorvidt kronprins Christian vil være til stede. I stedet lader de en dør stå på klem ved at henvise til den kongelige kalender, som på nuværende tidspunkt er tom fredag og i løbet af weekenden.

Kalenderen siger dog, at kong Frederik går en travl uge i møde, når han onsdag den 31. januar rejser til Polen, hvor han deltager i sit første officielle erhvervsfremstød som regent. Men om der kan presses et lille smut til Tyskland ind her fredag eller i weekenden, er endnu uvist.

Læs mere om: