Læs også
Stor festaften: Dronningen vakte opsigt i midnatsblå blondekreation
De omkring 60 gæster ved dronningens officielle middag på Amalienborg i anledning af Indiens premierminister Narendra Modis officielle besøg i Danmark tirsdag aften var alle i flot og festlig stil.
Blandt de inviterede til middagen i Christian VII’s Palæ var også flere af dronningens og kronprinsparrets medarbejdere.
Således var kongehusets dygtige kommunikationschef Lene Balleby på den store aften i en utrolig elegant turkisgrøn kjole af den danske designer Jesper Høvring.
Kreationen havde fine detaljer med manchetter på de lange ærmer og volanter ned ad ryggen.
Hertil bar hun Kommandørkorset af Dannebrogordenen, som dronningen tildelte hende den 1. januar i år.
Lene Balleby fulgtes med dronningens hofdame siden 2018, Jette Nordam, der var smuk i en kjole prydet med farverige blomster, som matchede sjalen.