22. nov. 2016
Af Trine Larsen

Dronningen får besøg fra Island

Dronning Margrethe
Foto: Flemming Jeppesen
Dronning Margrethe begynder det nye år med et statsbesøg. Vel at mærke som vært, idet Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson har takket ja til en invitation fra dronningen

Knapt er porcelænet og de fine glas poleret efter de mange nytårskure, som er en tradition i kongehuset, før det hele skal frem igen. Dronning Margrthe får nemlig statsbesøg fra Island, når Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson og fru Eliza Jean Reid kommer på officielt besøg fra den 24. - 26. januar.

Båndene mellem Island og Danmark har altid været stærke, og besøget fra Island kommer, fordi præsidenten er forholdvis ny og ikke tidligere har været på statsbesøg i Danmark.

Præsident Guðni Th. Jóhannesson, er 48 år gammel, canadisk gift og har fem børn, heraf fire med sin nuværende hustru. Han er historiker og ekspert i islandske præsidenter og blev selv valgt i sommer. Det skete næsten samtidig med, at det islandske fodboldlandshold og deres fans fik hele verden med sig via deres klap og "hu!"-råb under EM i Frankrig, så bortset fra på Island druknede valget af den nye præsident i fodbold-feberen.

https://imgix.billedbladet.dk/20160801-210048-l_17mb.jpg
Foto: Scanpix

Dronningen glæder sig

Nu kommer præsident Guðni Th. Jóhannesson, der erfra en kendt håndbold-familie, bl. a. er hans ene bror landstræner i Østrig, så på sit første officielle besøg i Danmark, og dronningen glæder sig til at kunne byde ham velkommen. Dronning var senest på Island i 2015, lidt uofficielt, da hun grundet dårligt vejr i Grønland måtte flyve til Island og overnatte, inden et nyt forsøg på station Nord i Grønland, lykkedes. Senest, dronningen var på officielt besøg i Island, var i 2013.

LÆS MERE: Dronning Margrethe fik endelig sin fødselsdagsgave

Læs mere om: