22. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Dronning Marys nære veninde med overraskende afsløring: Mødtes de her i sidste uge?

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul
En af dronning Marys nære veninder har netop været i Danmark, og de har med stor sandsynlighed mødtes.

Dronning Mary har de seneste dage været på sommertogt rundt i landet med sin mand, kong Frederik.

Ugen forinden kunne kongeparret slappe lidt af efter nogle begivenhedsrige dage til OL i Paris.

Dronning Mary havde ingen officielle punkter i kalenderen i sidste uge, og det tyder nu på, at hun brugte noget af tiden i selskab med en nær veninde, som kom langvejs fra.

Dronning Marys australske veninde Amber Petty var nemlig i Danmark. Det afslører hun i et opslag på Instagram.

Amber Petty skriver, at hun har været på en stor udenlandsrejse, og at hun sluttede ferien af med en uge i Danmark.

Her fejrede hun sin 54-års fødselsdag den 12. august – lige efter OL, hvor hun også selv var i Paris.

Amber Petty er sjældent i Danmark, så det er næsten helt sikkert, at hun mødtes med dronning Mary.

De to har været veninder i mange år og har ikke mulighed for at ses særligt ofte.

Instagram kan man også se, at Amber Petty blandt andet har været i Nyhavn, der kun ligger et stenkast fra Amalienborg.

Desværre er opslaget dog ikke kun fyldt med glæde, men også med sorg.

En trist Amber Petty afslører, at hun har mistet sin elskede hund, Marley. Han døde lige efter, at hun var vendt hjem til Australien efter en dejlig ferie, der sluttede i Danmark.

Her ses Amber Petty for nogle år siden, hvor Mary og Frederik besøgte Australien.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-22/BB-63971.jpg
Amber Petty.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: