Dronning Mary springer ud som sangvært til et helt særligt event
Fredag den 21. juni står i sangens tegn, og dronning Mary kommer til at få en står rolle.
Denne dag bliver arrangementet Maratonsang nemlig holdt i København, og den danske dronning er æresgæst.
Dronning Mary har fået den helt særlige tjans som sangvært til Maratonsang. Det skriver kongehuset på deres hjemmeside.
Maratonsang er arrangeret af Vartovkollegiet i samarbejde med Grundtvigsk Forum.
Det er et gratis arrangement, hvor alle er velkomne, og dronning Mary ankommer efter planen kl. 16.
Til Maratonsang bliver der i fællesskab sunget alle temaer i den 19. udgave af Højskolesangbogen.
I løbet af dagen bliver der introduceret flere sangværter og pianister. Det skriver Maratonsang på deres Facebook-side.
Arrangementet finder sted i Vartovs grønnegård på Farvergade 27 i København den 21. juni fra kl. 7.00-22.30.