Læs også
Det har hun aldrig prøvet før: Dronning Mary mader de to sødeste søkøer fra Amazonfloden
Selv om plaskende søkøer måske inviterer til noget mere praktisk tøj, så var dronning Mary sædvanen tro yderst stilfuldt klædt på, da hun torsdag eftermiddag besøgte det nationale forskningsinstitut for Amazonskoven.
På andendagen for sit brasilianske besøg var den 52-årige mor til fire klædt i en florlet sommerkjole med bandanaprint fra franske Sandro.
Den feminine kjole har før været under varmere himmelstrøg med dronningen: Tilbage i 2022 havde hun den på, da hun sammen med den daværende kronprins Frederik var i Vietnam.
Og det er ikke kun til rejsebrug, Mary hiver kjolen frem: I sommer havde hun den på i forbindelse med et møde med Mary Fonden.