
Dronning Mary havde givet både prinsesse Josephine og prinsesse Isabella lov: Døtrene lånte fra mor

Tirsdag aften var der fødselsdagsforestilling for prinsesse Isabella, og hovedpersonen funklede i en smuk kjole, da hun mødte op til festen.

Det samme gjorde hendes lillesøster, prinsesse Josephine, der var iført en buksedragt, som vi tidligere har set hende i - dog med et twist, som du kan læse om herunder.

Men selvom de to prinsesser var iført vidt forskellige looks, havde de noget helt særligt til fælles på den store aften.
De havde nemlig begge fået lov til at låne nogle af dronning Marys øreringe.
Prinsesse Isabella havde lånt nogle øreringe, der er købt på auktion hos Bruun Rasmussen i 2016. De er af 18 karat hvidguld og er hver prydet med mange brillantslebne diamanter.

Dronning Mary har flere gange haft øreringene - blandt andet til kronprins Christians 18-års fødselsdagsfest.

De øreringe, prinsesse Josephine havde lånt, var knap så iøjnefaldende, men de er fra Georg Jensen, og ifølge UFO No More bar dronning Mary dem tilbage i 2017.
