Dronning Margrethes nytårstale 2014 – se den her

Klokken 18 kunne dronning Margrethe begynde sin traditionelle nytårstale, der dog ikke fandt sted på Amalienborg som sædvanligt, men på Fredensborg Slot i stedet for. Det skyldes en renovering af taget på Christian IX’s Palæ på Amalienborg.

Det er dog ikke første gang, dronning Margrethe holder nytårstalen fra Fredensborg Slot – det skete også i 1979 og 1980, hvor Christian IX’s Palæ på Amalienborg gennemgik en renovering.

I nytårstalen anno 2014 berørte dronning Margrethe mange interessante emner, og hvis du gik glip af talen, kan den læses her nedenfor:

Dronningens nytårstale 2014

Nu er det nytårsaften. Bag os ligger et helt år med sorger og glæder. For de fleste vil det være glæderne, som står klarest. For andre er det sorgerne, der fylder mest i tilbageblikket.

Men foran os ligger et helt nyt år, som vi allerede fylder med forventninger og ønsker. ”Hvad du ønsker, skal du få” har mange af os sunget med den gamle julesang; men vi ved jo godt, at helt så nemt er det ikke. Vi forventer os så meget. Måske skal vi snarere huske at forvente noget af hinanden.

Hvis man slet ikke har nogen forventninger til et andet menneske, hvis man bare siger: ”Det kan du slet ikke klare”, så ligger det i luften, at der nok ikke kommer noget ud af det. For selvom nogle reagerer med et ”Det skal være løgn, nu skal jeg vise dem”, så kan det ligeså godt være de ord, der vælter hele læsset. Så har vi måske været med til at ødelægge et menneskes fremtid.

Vi skal virkelig forvente noget af vore medmennesker, ligesom vi ønsker, at nogen skal forvente noget af os. Det er at have tillid til hinanden, at tro på mulighederne for hinanden.

Derfor skal vi tale op i stedet for at tale ned.

Det begynder allerede i skolen. Hvem husker ikke sin skoletid? Den har præget os alle. De fleste af os husker nok en lærer, som var særligt god til at få det bedste frem i hver enkelt af os i klassen. De lærere er der altid brug for, og sådanne lærere er der fortsat rigtig mange af. Lige nu er der juleferie; men snart skal børn og lærere i gang igen. Jeg vil gerne ønske alle jer børn, der ser med i aften, et rigtigt godt nytår. Efter ferien tager I fat igen, så gælder det om at vise, hvor dygtige I kan blive.

Der kommer også en tid, når skolen er overstået. Hvad skal man så? Skal man stræbe efter en universitetsuddannelse? Skal man blive skolelærer? Skulle man måske lære et håndværk? Blive en god tømrer, en dygtig mekaniker, udnytte sine gode evner ved at udføre noget med sine hænder. Sætte sin egen lille virksomhed i gang eller komme ind på en større arbejdsplads med mange andre dygtige medarbejdere.

Uanset hvad man vælger, må man gøre sig umage. Al begyndelse er svær, men glæden er stor, når det lykkes.

Jeg vil ønske, at 2015 må blive et år, hvor mange unge får lyst til – og held med - at tage fat, også på de svære opgaver.

* * *

Vi lever i et rigt samfund. Vi behøver ikke at bekymre os om at få nok at spise, snarere om det modsatte. Vores land er velstående, også selvom vi har haft år med økonomisk krise. Vi har det tryggere her i Danmark end de fleste andre steder i verden.

Det er naturligvis godt; men vor velstand må ikke blive en sovepude. Vi må ikke blive så magelige, at vi ikke kræver nok af os selv og hinanden. Tværtimod skal vi blive ved med at stræbe efter ny viden, nye færdigheder og ny kundskab. Vi skal blive ved med at gøre vort bedste. Det er sådan, vi kan bevare og udvikle det rige og trygge samfund, vi har.

Det gælder for de unge, som det gælder for os alle. Vi skal gøre os umage. Vi skal gøre vort bedste i alle livets forhold, også når andre behøver hjælp. Måske er der en kollega, som har brug for opmærksomhed og omsorg, bare en venlig bemærkning, et smil på en grå dag eller en håndsrækning, som viser, at vi kerer os om hinanden. Vi kan også blive vidne til, at nogen bliver chikaneret eller mobbet. Så kan man hurtigt blive fristet til at tænke: ”Hold mig udenfor. Hvad kan jeg stille op? Det må andre tage sig af”. Men hvis ingen gør noget og alle bare lurepasser, så bliver ingenting bedre. Vi kan jo også selv få brug for, at et menneske standser op og rækker os sin hånd.

* * *

I det forløbne år har vi oplevet, at uro og usikkerhed har grebet om sig flere steder i verden på en måde, som godt kan bekymre os. Det har også ramt lande, som slet ikke ligger så fjernt fra os. Vi ser mønstre tegne sig, som minder foruroligende om tider, som vi nødigt vil genopleve. Det er ikke underligt, hvis vi bliver bekymrede; men vi skal ikke lade os kyse. Vi skal holde fast ved de værdier, som er grundlæggende for os - både for vort velfærd og vor sikkerhed.

En af følgerne af den nuværende situation er den voldsomme flygtningestrøm, som vi er vidner til, og som vi også herhjemme mærker på nærmeste hold.

I den seneste tid er tusindvis af flygtninge kommet til Danmark, især mange fra den forfærdende og langvarige borgerkrig i Syrien. Overalt i landet gøres der en stor indsats for at hjælpe flygtningene. Opgaven kan synes uoverskuelig – at tage imod så mange mennesker fra fremmede himmelstrøg og anderledes kulturer.

Kommunerne har fået nok at se til, de store som de små. De bliver godt hjulpet af de frivillige organisationer og de mange enkeltpersoner, som bruger deres kræfter på praktisk hjælp og på at indføre flygtningene i det danske samfund. For vi skal ikke bare tage hånd om dem, vi skal også hjælpe dem med at finde sig til rette i samfundet, sådan at de kan få fodfæste og klare sig selv.

Hjælpen alene gør det ikke. Vi skal også anspore de nyankomne til at opbygge en ny tilværelse, hvor de kan tage ansvar for sig selv og gøre deres bedste for at falde til i det fremmede land, enten den tid bliver lang eller kort.

Jeg vil gerne rette en tak til alle, der har engageret sig i hjælpearbejdet. Jeg ønsker dem et godt nytår, ligesom jeg ønsker et godt nytår og en god begyndelse for dem, der er kommet hertil.

* * *

I det forløbne år har Grønland oplevet både politisk søgang og økonomiske udfordringer. Sådan havde man ikke forestillet sig det for blot et år siden. Vi håber alle, at det nye år må blive en ny begyndelse for det grønlandske samfund. Trods alle vanskeligheder har den grønlandske hjertelighed og det gode humør ikke forandret sig. Det stod lysende klart under Kronprinsfamiliens besøg i Grønland i sommer. Det blev for Kronprinsparret et glad gensyn og for deres børn en oplevelse, som de aldrig vil glemme, og som vil bringe dem tilbage til Grønland gang på gang. Vi, der som forældre og bedsteforældre kunne følge rejsen på afstand, varmede det om hjertet. Jeg vil gerne, sammen med Prinsgemalen, bringe en tak til alle i Grønland for den gæstfri modtagelse, Kronprinsfamilien fik overalt.

Det forgangne år har ikke været noget dårligt år for Færøerne. Det skorter ikke på initiativ og gå-på-mod blandt færingerne. De kender de vilkår, naturen byder dem, og man har godt fat om de udfordringer, som det internationale samfund betinger.

Sammen med Prinsgemalen sender jeg mine varmeste hilsener og gode nytårsønsker til alle på Færøerne og til alle i Grønland. Til sommer vil vi sammen besøge både Færøerne og Grønland; det ser vi frem til med stor forventning.

* * *

Den 18. april i år mindedes hele landet Stormen på Dybbøl i 1864 og det nederlag, som kom til at præge Danmark i stort som i småt. Vi har også i dette år kunnet huske 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig. Den krig, som trak sit blodige spor gennem de fleste af Europas lande, men som Danmark stod udenfor. Men udfaldet af den krig var også årsag til, at sønderjyderne i 1920 kunne stemme sig tilbage til Danmark. Et dybt sår kunne heles.

Dog gjaldt det ikke for alle de dansksindede. Sydslesvigerne kom til at stå udenfor. ”I skal ikke blive glemt” sagde Christian X ved den nye grænse i Kruså, da han mødte sydslesvigerne under fejringen af Genforeningen i 1920. ”I er ikke blevet glemt” kan vi sige i dag, selvom jeres skæbne blev en anden. I har holdt ved jeres danske arv gennem generationer, og I har tilføjet grænselandet et træk, som er enestående blandt grænseegne i verden. Jeg sender mine varmeste nytårshilsener til alle sydslesvigere.

* * *

Hvert år sender Danmark mange mennesker ud til fjerne egne af verden. Det gælder vore soldater, som i Afghanistan og Irak er med til at uddanne landenes egne soldater. Det gælder vore søfolk, som har transporteret farlige kemiske stoffer væk fra Syrien, eller som har patruljeret ud for Afrikas Horn. Også Flyvevåbnet er aktivt i luftrummet over Irak. Andre er, eller har været, udsendt med nødhjælp af forskellig art. Her vil jeg særligt nævne de danske læger og sygeplejersker, som har påtaget sig at blive sendt til Afrika for at engagere sig i bekæmpelsen af den frygtelige ebola-epidemi. Den indsats, som de er parate til at yde, fortjener vor største ros. På denne nytårsaften vil jeg gerne takke dem alle for deres uselviske indsats og ønske dem og andre danske udsendte, hvor i verden de end er, et godt nytår.

Jeg vil sende min nytårshilsen til alle, der må kæmpe med sygdom, sorg og tunge problemer. Det kan være særligt svært på en nytårsaften, hvor andre fester og glæder sig. Måtte det nye år bringe Dem alle lindring og nyt mod.

* * *

Mange danske fejrer nytåret udenfor Danmark. Enten de er nær eller fjern, enten de er hjemmefra for en kort tid, eller har slået sig ned mere permanent i det fremmede, vil jeg ønske dem et godt nytår. De er med til at gøre Danmark kendt over hele verden.

* * *

For mig og min familie har året bragt så mange glæder. Jeg tænker her på vore rejser rundt i landet og på den opmærksomhed, som blev Prinsgemalen til del ved hans 80 års fødselsdag. Det har varmet ham, som det har varmet os alle sammen. En tak af hjertet!

Måtte det nye år 2015 bringe meget godt! Til hver især, til alle familier og til vort land.

GUD BEVARE DANMARK