15. apr. 2025
Af Helle Skram de Fries

Dronning Margrethes favoritter på scenen ved fødselsdagsforestilling for prinsesse Isabella

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Martin Høien.
Programmet for fejringen 15. april af Isabellas 18-års fødselsdag på Det Kongelige Teater tæller flere af Margrethes yndlingskunstnere.

Programmet for festforestillingen i anledning af prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag er nu officielt og afslører et bredt spænd mellem nyt og gammelt.

Flere forskellige kunstnere og kunstarter bliver repræsenteret på Gamle Scene på den festlige aften.

Her sidder cirka tusind unge mellem 17-24 blandt publikum sammen med prinsesse Isabella, der fylder 18 år den 21. april.

Prinsesse Isabella.
Prinsesse Isabella.
Foto: Steen Evald/ Kongehuset.

En af kunstarterne er ballet, som står dronning Margrethes hjerte nær, og flere af danserne på scenen denne aften, har Margrethe også et særligt forhold til.

Samarbejde med dronningen

På programmet er pas de deux fra balletten Don Quixote, der lige – i tidligere balletmester Nikolaj Hübbes version - har været opført på teatret – med solodanser Emma Riis-Kofoed og solist Tobias Praetorius.

Tobias Praetorius har arbejdet sammen med dronning Margrethe i forbindelse med balletten ”Klods Hans”, der blev opført på Pantomimeteatret i anledning af Tivolis 150-års jubilæum sidste år.

Margrethe stod for scenografien, mens Tobias Praetorius var koreograf. Her er dronningen på scenen efter premieren med komponisten Philip Faber (tv), der skrev musikken, og Tobias Praetorius (th).

Dronning Margrethe på scenen efter premieren på "Klods Hans".
Dronning Margrethe på scenen efter premieren på "Klods Hans".
Foto: Mikael Rieck.

Endnu en favorit

Han var ligeledes involveret i den film TV 2 – efter ide af dronning Margrethe - lavede i 2022, ”Palæerne danser”, hvor de fire palæer på Amalienborg dannede ramme om fire balletter.

Bournonville er også en af Margrethes favoritter, og på programmet er uddrag af ”Breakfast med Bournonville”, 2024 med børneballet-kompagniet Kompagni B.

Endelig er der ”Primavera” med Astrid Elbo, der blev solodanser ved Den Kongelige Ballet i 2023 – og her leveres musikken af Scarlet Pleasure.

Her er Astrid Elbo i 2018, da hun som 24-årige modtog dronning Ingrids hæderslegat.

Astrid Elbo.
Astrid Elbo.
Foto: Thomas Laursen.

Følg med, når BILLED-BLADET sender live fra gæsternes ankomst til Det Kongelige Teater fra klokken 17.30.

Mere om: