21. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Dronning Margrethe var i sit es: Se kongehusets egne billeder fra audiensen med det ukrainske præsidentpar

Dronning Margrethe og det ukrainske præsidentpar. 
Dronning Margrethe og det ukrainske præsidentpar.
Foto: Ritzau Scanpix
Mandag var det ukrainske præsidentpar inviteret til frokost med blandt andre dronning Margrethe og kronprinsparret.

Pladsen foran Christiansborg var omkring middagstid badet i blå og gule farver, fordi Ukraines præsidentpar er på besøg i Danmark.

Allerede søndag ankom de til Sønderjylland, og mandag blev de taget varmt imod af dronning Margrethe i Riddersalen på Christiansborg Slot.

Dronning Margrethe var vært for audiensen, som også kronprinsparret var en del af, og hun var i den grad i sit es og sørgede for, at Volodymyr Zelenskyj og hustruen følte sig velkomne.

Det første møde og håndtryk kunne følges på direkte tv, men hvad der skete dernæst, blev ikke filmet.

Til gengæld har kongehuset nu delt sine egne billeder fra noget af det, der skete forud for frokosten.

Blandt andet kan man se, at dronningen overrakte præsidenten en særlig gave i form af et maleri, som hun selv har skabt.

Se kongehusets egne billeder længere nede:

”På Christiansborg modtog Hendes Majestæt Dronningen sammen med Kronprinsparret i dag Hans Excellence Volodymyr Zelenskyy og førstedame Olena Volodymyrivna Zelenska. Dronningen har ved flere lejligheder udtrykt sin store opbakning til det ukrainske folk, og efter den officielle modtagelse og før frokosten fik Hendes Majestæt anledning til at overrække Præsidenten en særlig gave: et maleri med titlen ’Livets træ’. Malet af Majestæten selv i 1990’erne på Marselisborg Slot".

Læs mere om: