15. mar. 2024
Af Sofie Nymand

Dronning Margrethe til fest: En af hendes nærmeste dukkede op lige bag hende

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Mikael Rieck
Dronningen blev fulgt tæt torsdag aften – og lige bag hende dukkede et velkendt ansigt op.

Man kunne spotte et velkendt ansigt på stolerækken bag dronning Margrethe, da hun torsdag aften deltog i Akademiraadets årlige stiftelsesfest.

Kort forinden blev hun budt velkommen af rådslederen i Charlottenborg ved Kongens Nytorv. Og herefter tog dronningen plads i en af palæets store sale, hvor arrangementet udfoldede sig.

Akademiraadet er statens rådgiver i kunstneriske og æstetiske spørgsmål inden for billedkunst og arkitektur, og med tanke på dronningens passion for kunst og kultur, kunne man da også se, at hun var i sit es.

På aftenen blev der uddelt flere medaljer til de kunstnere og arkitekter, som har gjort sig særligt bemærket. Overrækkelsen overværede dronningen fra forreste række – og det var her, at en af hendes nærmeste dukkede op lige bag hende.

For det var ikke kun hofdame Annelise Wern, som fulgte dronningen tæt denne aften – også tidligere ceremonimester Lasse Harkjær havde indfundet sig på festaftenen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-15/design-uden-navn.png
Lasse Harkjær sad lige bag dronning Margrethe.
Foto: Frida Gregersen

Lasse Harkjær blev ansat som ceremonimester i Kongehuset i 2021, hvor han blandt andet havde ansvaret for at planlægge og afvikle officielle besøg, statsbesøg og andre store begivenheder.

I forbindelse med dronning Margrethes abdikation stoppede han som ceremonimester. I stedet skulle han med hende videre i et nyoprettet hof, hvor han tiltrådte stillingen som stabschef.

OPGAVE:Dronning Margrethe afholder nytårskur for det diplomatiske korps.Gæsterne ankommer STED: Christiansborg slot, DrabantsalenJOURNALIST: Marianne SingerFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240103
Lasse Harkjær
Foto: Hanne Juul

Efter Lasse Harkjær har flotilleadmiral Anders Friis overtaget tjansen som ceremonimester.

Det er ikke første gang, at dronning Margrethe deltager i Akademiraadets stiftelsesfest. Også tidligere år har hun været til stede.

Læs mere om: