15. mar. 2016
Af Lene Skriver Bak
Dronning Margrethe holder bal: De får debut
Fotomontage: Maria Lucia, Rasmus Seebach og Stine Bramsen.
Fotos: Krestine Havemann, Birger Storm og Lars H. Laursen
Det er en stor ære at blive inviteret til bal hos dronningen og for en del af de indbudte til tirsdagens bal er der endda tale om debut.
Når dronning Margrethe indbyder til aftenselskab for kunst og kultur, reagerer de fleste med glæde. Men for en del af de inviterede gæster har det måske gibbet lidt ekstra i dem, da de åbnede invitationen.
De har nemlig ikke tidligere modtaget en invitation fra majestæten.
Det gælder blandt andre for de fire sangere Maria Lucia, Christopher, Rasmus Seebach og Stine Bramsen, der er at finde på den omfattende gæsteliste til aftenens selskab.
Gæstelisten byder på en bred vifte af danske kulturpersonligheder fra TV-vært og stand-up kominker Jan Gintberg til balletdanserinden Ida Praetorius, garneret med skuespillere, musikere, forfattere, billedkunstnere og mange, mange flere.