11. okt. 2023
Af Louise Rømer

Dronning Margrethe giver sjældent interview

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe har mødt avisen The New York Times på Château de Cayx, hvor hun fortæller indgående om arbejdet med Netflix-filmen "Ehrengard".

De hører til sjældenhederne, at dronning Margrethe stiller op til en til en-interview, men amerikanske The New York Times har formået at få majestæten til at sige ja.

I august mødte de dronning Margrethe på Château de Cayx i Sydfrankrig, hvor omdrejningspunktet for mødet var hendes store arbejde med Netflix-filmen "Ehrengard".

Dronningen har klippet og klistret i nærheden af 70 découpager til filmen. Derudover har majestæten designet kostumerne til blandt andre skuespillerne Sidse Babett Knudsen og Mikkel Boe Følsgaard.

I interviewet med The New York Times kommer dronning Margrethe ind på, hvordan hun skabte découpagerne. Journalisten har også talt med blandt andre instruktør Bille August og skuespiller Sidse Babett Knudsen om samarbejdet med Danmarks dronning.

Sidse beskriver dronningens tilstedeværelse ved kostumeprøverne på denne levende måde i artiklen: "bare ben, smukke sko, flotte smykker – ryger konstant."

Hele artiklen kan læses her.

Læs mere om: