Dronning Margrethe fortæller: Mit første musik-minde
Dronning Margrethe er vokset op med musik, for hendes far lyttede altid til musik på grammofonen.
Det fortæller dronningen om i første del af podcast-serien "Dronningen og Kunsten", hvor majestæten taler med pianisten Nikolaj Koppel om musik, sin glæde ved samme og hvornår dronningen fik øjnene op for musikkens herligheder.
Interesserede kan lytte med på podcast-portalen Podimo, som Koppel er medstifter af.
Hvad var Deres første erindring om musik? spørger Nikolaj Koppel dronningen, der fortæller, at hun er opvokset med musik.
- Men jeg var vel 4-5 år, hvor noget af det første jeg husker var, at min far satte plader på grammofonen. Det var Lumbys Britta Polka og han har sikkert spillet den fordi han mente, den kunne more et barn, siger dronningn og fortæller, at hendes far, kong Frederik IX' altid havde grammofonen kørende.
- Så musik har jeg hørt altid, fortæller dronningen, der også afslører, at hun aldrig selv har lært at spille et instument.
Min far spillede klaver, og det holdt jeg mege af at høre på, men jeg ved ikke, hvorfor mine forældre ikke forsøgte at lade mig lære at spille klaver, fortæller dronningen, der også fremhæver prins Henriks talent for at spille klaver i podcasten, der varer godt en time.