17. sep. 2015
Af Lene Skriver Bak
Dronning Margrethe byder velkommen til Mandelas datter
Fotomontage af dronning Margrethe og Zindzi Mandela.
Jesper Sunesen / BILLED-BLADET og All Over Press
Dronning Margrethe modtager tirsdag Nelson Mandelas datter, Zindziswa Nobutho Mandela, der er Sydafrikas nye ambassadør i Danmark.
Tirsdag formiddag modtager dronning Margrethe fem nye ambassadører i Danmark.
Møderne finder sted på Fredensborg Slot, hvor dronningen vil byde ambassadørerne velkommen til landet.
Den sydafrikanske ambassadør ankommer som den anden af fem nye ambassadører, oplyser hoffet.
Zindziswa Nobutho Mandela, der bare bliver kaldt Zindzi, er den yngste datter af Winnie og Nelson Mandela.
All Over Press
Zindzi Mandela, der bare var halvandet år gammel, da hendes far blev fængslet, skulle være tiltrådt i januar, men sygdom i den nærmeste familie udskød hendes ankomst til landet.
Hun har to sønner og betegnes som den, der byggede bro mellem sine forældre, Nelson og Winnie, da de to ragede uklar.
LÆS MERE: Nelson Mandelas datter skal være ambassadør i Danmark