Dronning Margrethe ankom til højmesse i Aarhus: Men det foregik slet ikke som det plejer
I årevis har dronning Margrethe haft for vane at tilbringe påsken i Aarhus, og det gør den snart 84-årige dronning også i år.
Traditionen tro var hun påskedag til højmesse i Aarhus Domkirke, men alt var langt fra, som det plejer at være. Det var tydeligt, da dronning Margrethe ankom til domkirken.
Som altid kom hun kørende i sin kronebil, men det var tydeligt, at dronning Margrethe ikke længere er Danmarks monark.
Efter 52 år på posten trak hun sig tilbage den 14. januar, og påsken 2024 er dermed den første, efter Danmark fik en ny konge i form af kong Frederik 10.
Af samme årsag foregik dronning Margrethes ankomst til domkirken også langt mere stille og roligt og diskret, end den plejer at gøre. Det meddeler BILLED-BLADETs fotograf på stedet.
Den meget atypiske ankomst kom for eksempel til udtryk ved, at præsten ikke stod uden for domkirken for at hilse på dronning Margrethe. Dronning Margrethe fremstod derimod mere som en ’almindelig’ kirkegænger, da hun ankom til Aarhus domkirke.