Det skal dronning Margrethe for første gang nogensinde
Tirsdag den 16. marts er en dag, der går over i historien i det danske kongehus. Denne dag gør dronning Margrethe nemlig noget, hun aldrig har gjort før.
Dronning Margrethe holder statsråd tirsdag formiddag kl. 9.00, men for første gang nogensinde sker det virtuelt.
Den 80-årige regent kommer altså ikke fysisk til at møde alle de ministre, som deltager, men må følge dem på en skærm.
Noget helt særligt
Statsrådet finder sted omkring seks gange årligt, og det holdes normalt i Statsrådssalen på Christiansborg Slot.
Statsrådet er noget helt særligt, og det er her, at alle love og vigtige regeringsbeslutninger bliver behandlet.
Dronningen leder møderne i statsrådet, der udgøres af samtlige ministre i Folketinget. Kronprinsen har, siden han blev myndig, også haft sæde i statsrådet.