Det er usædvanligt: Tidligere var det kong Frederik – nu gør dronning Mary det i stedet
Mange havde nok spået, at det var kong Frederik, der tog turen til Köln for at istemme sig det rød-hvide heppekor på lægterne under aftenens EM-finalekamp mellem Danmark og Frankrig.
I stedet er det, ifølge Kongehusets kalender, dronning Mary der rejser sydpå på for at støtte det danske herrelandshold, når de i aften spiller den afgørende finalekamp, og det er en smule usædvanligt.
I januar 2023 var det danske herrelandshold i VM-finalen i Stockholm, og her dukkede kong Frederik op for at støtte håndboldherrerne, ligesom det har været tilfældet i årevis.
Han har nemlig heppet på håndboldherrerne i utallige store finaler – både med og uden dronning Mary ved sin side.
Kong Frederik var eksempelvis stede som tilskuer i hallen i Brasilien under herrernes OL-finale mod Frankrig i 2016 og VM-finalen i Herning mod Norge i 2019.
Vi har samlet en række billeder af en håndboldheppende kong Frederik i galleriet nedenfor.