29. aug. 2024
Af Malan Joensen

Det er kong Frederiks rolle i ministerrokaden

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Torsdag formiddag skal både tiltrædende og afgående ministre ind til kong Frederik på Amalienborg - men har kongen egentlig nogen indflydelse på rokaden?

Kong Frederik skal torsdag for første gang prøve kræfter med en af de helt særlige arbejdsopgaver som monark.

Torsdag er nemlig ministerrokadedag, og derfor skal kong Frederik modtage statsminister Mette Frederiksen og de tiltrædende ministre i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg kl. 11.00.

Ikke længe efter, klokken 12.30, er det så de afgående ministre, der skal ind til kongen og sige farvel.

Men hvordan er det nu lige med monarken og ministerrokader? Har kongen nogen indflydelse på det?

Det spørgsmål har BILLED-BLADETs kongelige brevkasse behandlet i 2023, dengang dronning Margrethe stod i spidsen.

Her skrev en nysgerrig læser således:

Kære kongelige brevkasse
Er det kun skik og tradition, at dronningen skal præsenteres for den nye regering og ministrene? Eller har hun nogen indflydelse på det?
Venlig hilsen
E. Møller

Kære E. Møller
Det er sørme ikke dronningen, der præsenteres for regeringen. Der er regeringen, der præsenteres for dronningen. Der er tale om en fast statspraksis, idet Grundlovens §14 anfører, at ”Kongen (dvs. monarken) udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre”. At majestæten tiltræder regeringsdannelsen er med andre ord dens formelle virkegrundlag, for hun er ikke blot er en ceremoniel kransekagefigur, men Danmarks statsoverhoved og derfor den krumtap i statsdannelsen, hvorom de demokratiske hjul drejer. I praksis har monarken dog ikke indflydelse på sammensætningen af regeringen, ligesom hun ikke kan afskedige den efter behag. Den sidste regent i nyere danmarkshistorie, der læste Grundloven lidt for bogstaveligt og aktivt forsøgte at blande sig i politik, var Christian 10., der i slutningen af marts 1920 afskedigede Regeringen Zahle II imod folkeflertallets vilje pga. uenigheder om grænsedragningen i Sønderjylland efter Første Verdenskrigs afslutning. Det udløste den såkaldte Påskekrise, hvor kongen blev beskyldt for at begå statskup, og hvor tronen vaklede under ham i nogle dramatiske dage. For kong Christian og hans efterfølgere blev krisen en alvorlig påmindelse om en af de vigtigste, parlamentariske spilleregler i et moderne, konstitutionelt monarki – nemlig at monarken ikke kan blande sig i, men skal være hævet over politik.
Mange hilsner
Jon Bloch Skipper

Læs mere om: