Den mest usædvanlige gave nogensinde: Da dronning Mary fik den, grinte hun
Kong Frederik og dronning Mary har taget hul på sidste punkt af deres tiltrædelsesbesøg i Tyskland.
De besøger Flensborghus, der er centrum for det danske foreningsliv i Sydslesvig.
I gaden, hvor Flensborghus ligger, var der selvfølgelig mødt en menneskemængde op, som håbede at få et glimt af kongeparret.
Da kong Frederik og dronning Mary ankom, blev dronningen overrasket med en gave.
For pludselig stak en af de fremmødte hende en tallerken med en klase grønne vindruer på.
Det fik dronning Mary til at grine.
Det må da siges at være en af de mest usædvanlige gaver, dronning Mary nogensinde har fået.
Det er BILLED-BLADETs udsendte i Flensborg, Marianne Singer, i hvert fald enig i, at det er.
- Hun spiste ikke af dem, hun grinte bare. Det må da være den mest usædvanlige gave nogensinde, lyder det fra hofreporter Marianne Singer.
Da hun ikke lige vidste, hvad hun skulle stille op med den fine gave, gav hun den videre til sin privatsekretær Henriette Ellermann-Kingombe.
Kongeparret skal under besøget i Flensborghus mødes med de organisationer og foreninger, der benytter huset.
Så skal de også synge fællessang og en tur i Klubværelset.
Kongeparret slutter besøget af med at skrive i Sydslesvigsk Forenings gæstebog.