13. sep. 2023
Af Ulrik Ulriksen

De danske kongelige har deres gode venner som naboer i Stockholm

Kronprinsparret og dronning Margrethe under gallamiddagen i anledningen af kronprinsens 50-års fødselsdag i 2019. 
Kronprinsparret og dronning Margrethe under gallamiddagen i anledningen af kronprinsens 50-års fødselsdag i 2019.
Foto: Hanne Juul
Der er ved at blive gjort klar til kongelig fest i Sverige. kongeskibet Dannebrog er ankommet til Stockholm, og på kajpladsen ved siden af ligger et andet stolt kongeskib.

Dronning Margrethe og dronning Anne-Marie samt kronprinsparret skal torsdag og fredag være med til at fejre Sveriges kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum i Stockholm.

Også Norges kongepar og kronprinspar skal til Stockholm for at deltage i fejringen.

Mens de danske kongelige er i den svenske hovedstad, tager de ophold på kongeskibet Dannebrog, som nu ligger ved kajen på Skeppsbron.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-13/_wen9870_0.jpg
Kongeskibet Dannebrog er lagt til i Stockholm.
Foto: Kaspar Wenstrup

På kajpladsen lige ved siden af Dannebrog ligger kongeskibet Norge, hvor kong Harald og dronning Sonja samt kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit har fast base under opholdet i Stockholm.

To smukke kongeskibet

Kongeskibet Dannebrog og Norge er de to eneste kongeskibe i verden, som stadig er i brug.

Blandt andet af den årsag vækker de fornemme fartøjer stor opsigt i Stockholm.

Torsdag aften skal dronning Margrethe og dronning Anne-Marie og kronprinsparret og de øvrige royale gæster til Drottningholm Slot til festforestilling og souper hos kong Carl Gustaf og den svenske kongelige familie.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-13/_wen9883.jpg
Ved siden af det danske kongeskib ligger det norske.
Foto: Kaspar Wenstrup

Fredag er der som det absolutte højdepunkt jubilæumsmiddag på slottet i Stockholm.

Du kan følge med i det hele lige her på billedbladet.dk, hvor vi torsdag sender live fra 17.00 til 18.00 fra Drottningholm Slot.

Læs mere om: