13. nov. 2024
Af Majken Munk

Billetterne støvsuget: Der gik under 10 timer, så var det forbi

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Jesper Sunesen
Det endte i noget af et kaos, da et nedbrud forsinkede muligheden for at tilmelde sig. Der skulle gå 10 timer, så var det forbi.

Tirsdag var åbningsdagens for at tilmelde sig Royal Run 2025.

Allerede inden tilmeldingen åbnede klokken 10.00 om formiddagen, kom der en opfordring om, at man skulle sidde klar, hvis man skulle nå at få en billet.

For sidste år blev de revet væk.

Opfordringen resulterede i, at der var så mange, der ønskede at tilmelde sig Royal Run, at hjemmesiden brød ned.

Det resulterede i alenlange internetkøer.

Men Royal Run kunne ved 19.00-tiden afsløre, at alle billetter til næste års løb var købt – og det var endda foregået på rekordtid.

”Royal Run '25 er officielt udsolgt i alle værtsbyer! På rekordtid er alle startnumre revet væk i både Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg.

Vi kan næsten ikke vente til 2. pinsedag, den 9. juni, 2025. hvor vi sammen skaber Danmarks største royale motionsfest fyldt med smil, highfives og fællesskab på tværs af hele landet,” skriver Royal Run.

Samtidig løfter de sløret for, hvor mange tusinde danskere, der har tilmeldt sig.

Nemlig svimlende 97.500 motionister stiller til start den 9. juni i de fem værtsbyer.

Forhåbentlig får de alle sammen et glimt af kong Frederik.

Læs mere om: