4. mar. 2024
Af Marianne Singer

Alt for tidlig død: Sorgfuld kong Felipe og dronning Letizia sagde sidste farvel til nært familiemedlem

Dronning Letizia og kong Felipe ankommer til begravelsen af kongens fætter.
Kong Felipe og dronning Letizia var blandt flere medlemmer af den spanske kongefamilie, der lørdag tog afsked med deres nære familiemedlem, Fernando Gómez-Acebo, som døde i en alder af blot 49 år.

Den nære familie, venner og gode bekendte strømmede til, da der lørdag blev afholdt en begravelsesmesse for Fernando Gómez-Acebo i Parcesa La Paz i Alcobendas i Madrid.

Blandt dem var den afdødes fætter, kong Felip, og hans hustru, dronning Letizia, kongens søster, prinsesse Elena, og afdødes tante, dronning Sofia, som fulgtes med sin søster, prinsesse Irene.

Se billederne af de kongelige gæster ankomst til begravelsen øverst i artiklen

Fernando Gómez-Acebo havde i månederne før sin død kæmpet med kronisk nedsat lungefunktion, der var blevet yderligere forværret, efter at han var blevet ramt af COVID-19 og influenza.

Ifølge BBN havde han i januar fået lavet en tracheotomi (et kirurgisk indgreb, hvor der laves et hul på halsen ind til luftrøret og isættes en trachealkanyle, red.), men hans tilstand blev ved med at forværres.

Fernando, der var søn af kong Juan Carlos' storesøster, prinsesse Pilar, som døde i 2020. efterlader sig hustruen Nadia Halamandari og sønnen Nicolás.

Kong Felipe deltog alene, da Fernando Gómez-Acebo dagen efter blev stedt til hvile.

Læs mere om: